Regnbuelejren var for alvor vendt på hovedet i dag. De voksne startede dagen med at sige “godnat”, og de havde enten tøjet på vrangen, bagvendt, skiftet ud med nattøj og alt mulig skørt! Det er omvendtdag på Regnbuelejren.
Til morgenmaden kunne man få kødsovs til sin bolle og Coco Pops til aftensmaden. Vi har åbnet frugt med tæerne, spillet omvendt stikbold, løbet baglæns ind og ud af lejren, malet med fødderne, snakket bagvendt og meget andet.
Højdepunkterne i dag var rapperen Fresco, der freestylede seje rim og svingarmen, der væltede selv de hurtigste børn omkuld.
Efter en lang og sjov dag på vrangen, er det alligevel meget rart at være vendt tilbage på rette kurs. Nu glæder vi os til i morgen, hvor turen går ud af huset.
Seneste kommentarer