Dagens store begivenhed var at afholde den årlige byfest på Regnbuelejren. Inden dagen kom så langt, var der dog flere gode aktiviteter.
Børnene formåede at holde øjnene på bolden, mens en enkelt hjælper ikke kunne dy sig for at sende en hilsen til kameraet.
Udover boldspil gik formiddagen også med at plukke blomster på en nærliggende mark.
Her fremviser de stolte blomsterplukkere frugterne af det hårde arbejde.
Ingen ferielejr uden tid til at fordybe sig i legorummet.
Byfesten blev skudt i gang med et brag i de forskellige boder. Her kastes der til måls
Almindelig sækkeløb bliver hurtig kedeligt for de dygtige Regnbuelejr-børn, så de udfordres her ved at have briller på, der forvrænger synet.
Inden man kan komme til selve festen, er der tid til at få lagt make-up og farvet håret
Et ballondyr er også fast inventar til en god byfest, og det var også nok til at fremkalde store smil.
Der var også mulighed for at kaste en flødeskumskage i hovedet på vores højtelskede lejrledere, der helt frivilligt lagde ansigt til løjerne. Ingen lejrledere kom til skade, men vil formentlig have flødeskum i ørerne, når de møder på arbejde mandag morgen.
Inden man kunne komme ind til selve festen skulle man først forbi de skarpt klædte dørmænd. Børnene havde heldigvis fået udleveret VIP-adgangskort, så de slap let igennem køen. Hjælperne blev derimod nødt til at fortælle op til flere historier fra de varme lande for at snige sig med ind til festlighederne.
Der var også mulighed for at vælge sin helt egen slikpose fra det store sliktræ, der pludselig var opstået.Køkkenet serverede maden i fuld udklædning og med festlig oppyntning.
Der var naturligvis en fotobod, hvor man kunne få foreviget aftenen og sit fine outfit med sine bedste lejrvenner.
Endelig kunne børnene besøge den meget populære slushice- og candyfloss-bod.
Det alle havde ventet på var naturligvis at komme ind og give den gas på dansegulvet. Det var der heldigvis rigtig mange børn og hjælpere, der gjorde.
Der blev taget et utal af billeder på dagen, som vi på redaktionen ikke kan dy os for at inkludere i opslaget. For at holde dagens opslag inden for rimelighedens grænser kommer de derfor her uden yderligere billedtekst:
Seneste kommentarer