Dynebetræk og håndklæder er sendt til vask, gulvene på efterskolen er blevet vasket, det sidste mad er blevet spist og de frivillige er taget hjem. Regnbuelejren er slut for år – men sikke en lejr vi har haft.

Ugen har været præget af store smil, grin, solskin og oplevelser for livet for både børn og voksne.

I den anledning vil vi gerne benytte lejligheden til at sige tak til en række mennesker/firmaer – uden dem havde Regnbuelejren ikke været det samme. Stort tak til:

Indstillere for at have betalt for og fundet alle børnene til dette års Regnbuelejr

Haarby Efterskole for leje af efterskole

Mulighedernes hus i Glamsbjerg for at opbevare vores materialer i løbet af året

Karl Gunnar – lokal landmand i Haarby – for at opbevare vores hoppepude og diverse i løbet af året

Comfort Tours for at tage os med rundt på Fyn

Røde Kors genbrugsbutik i Haarby for at samle børnetøj ind til os

Berendsen for at levere linned og håndklæder

IgoPost for at levere tshirts til børn og voksne

Fødevarebanken for at donere mad

Europcar for at sørge for, at vi kan komme rundt på Fyn i løbet af ugen

FunFyn for at levere sumodragter til leg i løbet af ugen

Naarup savværk i Tommerup for at levere brænde til bål om aftenen

Egmont for at levere blade

Badgeland.dk for at donere badges til os

Flyvevåbnet og deres helikopter for at vise den frem til alle børn og voksne

Dansk Politihundeforening i Faaborg for at vise hvad deres dygtige hunde kan

Riders With Heart for at give børnene utallige ture på deres motorcykler

Preben Palsgaard og hans bugtalershow

Fresco for at rappe foran alle børn og voksne

 

Billeder fra dette års lejr vil blive lagt på hjemmesiden, når vi har fået sorteret dem alle sammen – estimeret i løbet af september.

Tusinde tak for i år – vi ses forhåbentlig næste år!

Så bliver der vinket og lavet bølge, da busserne kører afsted for at sende børnene hjem

Join the discussion One Comment

  • Trine Olsen siger:

    Selv tak. Og tusind tak for at give Magnus en kæmpe oplevelse. Han har virkelig nydt det.

Leave a Reply