Nu er der kun 3 måneder til Regnbuelejren….

By 7. april 2019Nyheder

Kan du gætte, hvad lejrledelsen er klædt ud som?

Foråret er kommet til Langeland, og med forår skyder vi også sæsonen i gang for årets Regnbuelejr 2019. Hele weekenden har alle de frivillige været på Musikefterskolen i Humble for at planlægge den vildeste, sjoveste, skøreste og fedeste Regnbuelejr. Det er jo også her, vi skal være til sommer.

Hjælperne har planlagt nye sjove aktiviteter på lejren og ture ud af huset, mens køkkenholdet har lavet en plan over, hvad vi skal have at spise til sommer…mmmmhh det lyder lækkert. Det bliver intet mindre end faaaaaaantastisk……og vi kan løfte et lille slør for, at nogen af aktiviteterne til sommer, kommer til at involvere noget med cirkus. Så har vi vist ikke sagt for meget. Alle hjælperne har testet deres cirkuskostumer her på forberedelsesweekenden – prøv at gætte hvad ledelsen er klædt ud som på billedet 🙂

Mens vi skriver dette indlæg bliver der ryddet op og gjort rent på efterskolen efter forberedelsesweekenden, og så er det vist ikke for lidt at skrive, at vi glæder os SÅ MEGET til, at vi vender tilbage til skolen og kan byde 70 børn velkommen på Regnbuelejren i uge 29.

På gensyn fra alle de frivillige på Regnbuelejren

Leave a Reply